Vi spurgte vores kære følgere på instagram, om de træner på deres skiferie. 74% svarede ”Nej, skiløb er nok”.

Når jeg tænker tilbage på de skiferier jeg har været på, har svaret da også været klart nej. Når jeg så tænker tilbage på mine fire sæsoner, så har jeg faktisk alligevel oplevet en hel del gæster, der har løbet en tur, taget en dag i fitness centeret eller har hiket op af bjerget fra morgenstunden inden lifterne åbnede, for at få first tracks – ja det er jo faktisk kanon træning!

Så selvom vores følgere klart har svaret nej til træning, så er jeg sikker på, jeg kan omdanne vores gæster til i hvert fald at være 60/40. Jeg vil gerne have 40% af gæsterne til, at få pulsen op uden at der er ski eller snowboard under fødderne. Jeg vil nemlig tilbyde en morgen-trænings-session på terrassen på Le Refuge.
Det er mit mål. Jeg elsker selv og træne. Det var en kæmpe udfordring, sidste vinter, at vi ikke havde noget fitnesscenter i La Rosiere og jeg var en hat til at få gang i, at træne på andre måder end bare at tage skiene på. Jeg kunne snildt have løbet en tur eller lavet masser af styrketræning med de midler man kunne finde rundt på hotellet, eller blot egen vægt.

En ting er træning på skiferien, en anden er træningen op til skiferien! Det er klart den vigtigste del af det!

For at få en god skiferie uden skavanker er træning inden skiferien det vigtigste! Jeg er ikke uddannet fysioterapeut, men jeg er faktisk uddannet fitness instruktør og derfor kan jeg godt komme med nogle gode trænings fifs.

De øvelser, jeg varmt kan anbefale er som de fleste skiløbere nok kender til:

  1. Squat
  2. Lunges
  3. ”Skøjteløberen” – hop fra side til side på hvert ben og hold balancen, kom så langt ned i knæ som du kan.
  4. Planken

De er geniale og kan laves uden andet end dig selv!

Hvis du kommer forbi til vinter, så garanterer jeg dig for en sjov og anderedes oplevelse på terrassen med hop, dans og let styrketræning til sjov for både børn og voksne!

Hvis du har nogle kommentarer til min idé om at få 40% af vores gæster med på en trænings-session, så skriv det endelig herunder. Jeg ville elske og høre det fra jer! 😉

DK

Discover more from Your Alp Adventure

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading