YOUR ALP ADVENTURE SØGER EN PEDEL/OPVASKER TIL SÆSONEN 23/24
Er du klar på en oplevelse ud over det sædvanlige? En arbejdsplads med højt til loftet, masser af skitid og fede oplevelser?
Så er du måske den pedel/opvasker vi søger til vores hyggelige hoteller og chalet i Alpe d’Huez, Frankrig.
På vores tre lokationer har vi i alt 117 sengepladser og vinteren igennem er vi stort set fuldt booket på begge hoteller, hvor der er tilknyttet halvpension til alle gæsterne.
Som Pedel/Hotelpersonale hos os, vil det være din fornemmeste opgave at sørge for hotellerne spiller og at give vores gæster den bedste service under hele deres ophold.
Stillingen som Pedel/Hotelpersonale, vil være ca. 60/40. Der kan forventes uger med 100% pedel arbejde og ligeledes uger med 80% hotelpersonale arbejde / 20% pedel. Vores hoteller er af ældre dato og der vil derfor næsten altid være noget at lave for dig, som pedel. Stillingen som pedel kræver fleksibilitet og din tid skal derfor prioriteres ud fra de pedel opgaver der er vigtigst.
Dit arbejde som pedel:
Som pedel hos Your Alp Adventure er din fornemste opgave at sørge for, at vores gæster får en behagelig og problemfri skiferie gennem hele deres ophold. Du skal være med til at sørge for, at hotellet kører som det skal.
Arbejdet som pedel består primært af vedligeholdelse og småreparationer på hotellerne og vores Chalet samt personale lejligheder. Pedelopgaver indebærer fx:
- Skifte pærer / sætte lamper op
- Skifte lås på døre
- Skifte toiletbrædder eller sørge for at fixe et stoppet toilet
- Snerydning (det kan der forekomme en hel del af, men bare rolig, vi har snerydnings maskiner 😅)
- Fixe små reperationer rundt på værelser / gange på hotellerne
- Være fleksibel, imødekommende og mødestabil når vi har allermest brug for det.
Dit arbejde som opvasker:
Dit arbejde vil bestå af at være opvasker på Hotel le Refuge og Hotel le Chamois, under aftenservice vagterne. Dette vil være i tidsrummet 17.00-23.00. Som opvasker, kan man også opleve at skulle hjælpe med at løbe med tallerkener, hvis der skulle blive travlt for tjenerne.
Vigtigst af alt er gæsterne og den service, du giver dem – derfor skal du være smilende og motiveret for at give gæsterne en fantastisk ferie.
Som pedel/opvasker skal du bo og arbejde sammen med primært danske kollegaer, men der kan også være ansat andre nationaliteter – fælles for jer alle er, at I nyder miljøet i Alperne og elsker alpernes mange muligheder for aktiviteter.
Vi tilbyder dig :
Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med hotelmanageren og top ledelsen får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade og tilfredse.
Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team og udfordringer – alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk vintersæson med en god balance mellem hårdt, men sjovt arbejde og fantastiske oplevelser, samt masser af plads til skiløb.
Vores krav til dig :
Det er vigtigt for os, at alle vores gæster får en uforglemmelig ferie hos os. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du er indstillet på at hjælpe os med at opnå dette mål.
Vi har brug for, at du:
- Har erfaring i håndværker faget (ikke nødvendigvis fagudlært, men erfaring er et krav)
- Er minimum 20 år & har kørekort.
- Er vant til hårdt arbejde og er klar på at tage fat, samt er fleksibel.
- Er serviceminded
- Er smilende og udadvendt
- Er en teamplayer
- Har lyst til at lære nye mennesker at kende.
Tidsperiode:
Vintersæsonen løber fra 1. december 2023 til 1. april 2024. Der vil være en oplæringsuge inden de første gæster ankommer, som vi forventer du deltager i. Denne vil ligge omkring uge 47-48 og vil give dig indsigt i arbejdsopgaverne, teambuilding samt en masse sjov med dine kollegaer. Som pedel, kan det være vi ønsker at du starter før, for at vi kan få hotellerne tip-top klar inden sæsonen starter.
Kontakt:
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning til os. Vi modtager rigtig stor interesse for dette job og derfor forventer vi, at din ansøgning kommer med følgende:
- Motiveret ansøgning
- CV med billede
- Kort introduktionsvideo af dig selv (max 2 minutter)
Ovenstående sendes til job@youralpadventure.com – skriv “Pedel/Opvasker 23/24” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist:
Vi modtager løbende ansøgninger og gennemgår dem, som de kommer ind. Ansøgningsfristen er 1. august 2023. Vi forventer at have sat det fulde team inden 15. september 2023.
Du kan læse mere om os her og ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Signe Bennike på +45 28563121 eller +33 782879492.

