YOUR ALP ADVENTURE SØGER HOTELPERSONALE TIL SOMMEREN 2023
Vi søger hotelpersonale til vores hyggelige hoteller og chalet i Alpe d’Huez, Frankrig.
Vi søger hotelpersonale til vores hyggelige Hotel le Refuge, Hotel le Chamois og Chalet les Vieux Murs i Alpe d’Huez, Frankrig. Hotellerne rummer til sammen ca. 110 sengepladser fordelt på 42 værelser og 1 Chalet. Som Hotelpersonale hos os, vil det være din fornemmeste opgave at give vores gæster den bedste service under hele deres ophold.
Dit arbejde hos Your Alp Adventure
Dit arbejde vil bestå af at servicere gæsterne på hotellerne og i restauranten, både morgen, frokost og aften, samt at gøre rent og rydde op på hotellerne. Du skal ligeledes stå bag baren og skabe en god stemning for både børn og voksne. Foruden Hotel le Refuge og Hotel le Chamois, vil du også have vagter på vores Chalet le Vieux Murs der ligger blot 50 m. fra hotellet.
Vigtigst af alt er gæsterne og den service, du giver dem – derfor skal du være smilende og motiveret for at give gæsterne en fantastisk ferie. Som hotelpersonale skal du bo og arbejde sammen med primært danske kollegaer, men der kan også være ansat andre nationaliteter – fælles for jer alle er, at I nyder miljøet i Alperne og elsker alpernes mange muligheder for aktiviteter.
Vi tilbyder dig :
Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med hotelmanageren får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade.
Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team og udfordringer – alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk sommer (og evt. skisæson) med en god balance mellem hårdt, men sjovt arbejde og fantastiske oplevelser samt masser af plads til skiløb.
Vores krav til dig :
Det er vigtigt for os, at alle vores gæster får en uforglemmelig ferie hos os. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du er indstillet på at hjælpe os med at opnå dette mål.
Vi har brug for, at du:
-
- Er serviceminded og har minimum 6 måneders erfaring fra servicebranchen.
- Er minimum 19 år.
- Er smilende og udadvendt
- Er en teamplayer
- Har lyst til at lære nye mennesker at kende.
Tidsperiode:
Sommersæsonen starter allerede den 25. maj og slutter start september. Da højsæsonen løber over juli-august, er der også mulighed for en kort sæson, hvis man ikke kan hele perioden.
Der vil dog være tvungen ferie fra 4.-15. juni, grundet ingen gæster i den periode.
Det er ikke et krav, at man arbejde begge sæsoner, men hvis man er indstillet på både sommer og vinter, er det absolut en fordel. Ved en sommer hos os, kan en vintersæson give dig en stilling med mere ansvar, hvis det ønskes og selvstændigheden er der.
Kontakt:
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning med et CV og billede til job@youralpadventure.com – skriv ”Sommer ansøgning” eller “Sommer og vinter ansøgning” i emnefeltet.
Du kan læse mere om os her og ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Signe Bennike på +45 28563121 eller +33 782879492.
